Statsministeren er i gang med et 360 graders eftersyn af folkeskolen.
Den danske folkeskole er kørt i synshallen. Statsministeren kaldte i sidste uge alle interessenter i samråd på Marienborg. Lad os håbe, at intentionen virkelig er at lytte og ikke en skjult agenda der blot skal bruges til at blåstemple statsministerens skrivebordsplan.
Verdens dyreste folkeskole skal også være verdens bedste. Den ambition er vi simpelthen nødt til at lykkes med, hvis Danmark i fremtiden skal have en chance for at fastholde og måske endda udvikle det velfærdssamfund vi kender i dag.
Derfor er det uendeligt vigtigt, at de ændringer og nye tiltag der gennemføres i folkeskolen er ambitiøse, realistiske og tager udgangspunkt i de mennesker og organisationer der har deres hverdag i og omkring den danske folkeskole.
Faglighed
Verdens bedste folkeskole er kun en bygning, hvis ikke vi sikrer de bedst uddannede lærere til at stå i spidsen for eleverne - Danmarks fremtid.
Læreruddannelsen skal nytænkes med fokus på faglighed og formidling. De helt basale kundskaber skal i kombination med morgendagens krav til faglighed, sociale og demokratiske færdigheder være fundament for en revision af uddannelserne.
Klima- og miljørigtig adfærd samt sundhedsviden bør være en naturlig og fast ingrediens i folkeskolen, ligesom selvstændighed, kreativitet, initiativ og samarbejdsevne er naturlige elementer i forberedelsen på livet efter skolen.
Man bør samtidig overveje om folkeskolelæreren er den rette person til at undervise i alle fag, eller der med fordel kan indtænkes kompetencer som praktisk har sit virke i samfundet indenfor fagområdet – eksempelvis i forhold til sundhedslære.
Ansvar
Også folkeskolens 360 graders syn bør være omfattet af en tiltrængt værdidebat om pligt og krav. Vi er nødt til at sikre en forventningsafstemning mellem forældre, elever og skole.
Velfærdssamfundet er under stadigt pres – både demografisk og økonomisk. Samtidig stiger borgernes forventninger til hvad der er en offentlig opgave og hvilke krav man kan tillade sig at stille.
Det er en stor misforståelse at det at få børn efterhånden er en social begivenhed der åbner offentlige kasser til snart sagt hvad som helst. Udgangspunktet er altså at vi er vores eget ansvar. Til gengæld skal samfundet støtte op og hjælpe de borgere og familier der ikke er i stand til at tage ansvar for sig selv.
I forhold til en nødvendig forventningsafstemning bør en værdidebat indeholde en opdateret og klar definition på:
• Hvad er skolens ansvar og opgave?
• Hvad er den enkelte elevs ansvar og opgave?
• Hvad er forældrenes ansvar og opgave?
Folkeskolen ikke en OL-disciplin
Statsministerens udgangspunkt for kommunerne og dermed også folkeskolen er nulvækst. Der tilføres med andre ord ikke én krone til de anbefalinger et 360 graders eftersyn af folkeskolen fører med sig.
Den liberale dagsorden, som vi efterhånden kun kender alt for godt, vil meget tænkeligt anvise nye udliciteringsmuligheder, om- og nedprioriteringer og den sædvanlige test og konkurrence mentalitet.
Men folkeskolen og dermed eleverne – Danmarks fremtid, er ikke og bør aldrig blive, en OL-disciplin, hvor kun de stærkeste vinder. Udover at det i sig selv er usmageligt, er prognoserne for den demografiske udvikling og den fremtidige arbejdsstyrke alt for alvorlige. Vi hverken kan eller skal tabe elever på gulvet.
Vi har simpelthen ikke råd til at gamble om folkeskolens fremtid. Det er fundamentet i verdens bedste folkeskole der på sigt bliver altafgørende for om borgerne i Danmark fortsat skal være blandt verdens rigeste og lykkeligste.
Udsendt 1. februar 2010
For yderligere information:
Christian Haugk
Telefon 21 46 62 66
E-post: christian@haugk.dk